Der er 12 selvstændige lejligheder. Hver lejlighed består af entre, badeværelse, soveværelse, stue/køkken og har hver tilknyttet en mindre terrasse.
Fælleshuset er i 2 plan (der er lift). I stueetagen er køkken med god spiseplads og dagligstue samt depotrum, toilet, vaskeri og teknikrum. På førstesalen er toilet og dagligstue med tv og massagestol.
I fælleshuset er der også en midlertidig mindre bolig, der består af værelse og bad/toilet.
Der er terrasser ifm. fælleshuset. Til den store terrasse er der en større markise.
I haven er der udover lavendelbede og græsplæne, højbede hvor vi dyrker krydderurter og grøntsager. Vi har også et drivhus, hvor vi dyrker bl.a. tomater, agurker og vindruer. Det er muligt at sidde i drivhuset og nyde duften.